Masnedøfort

Tirsdag, den 9. april 1940 indledtes en mørk periode for Danmark.

Alligevel var det samtidig dagen, hvor Storstrømsbroen, Masnedø og Masnedøfort skrev sig ind i danmarkshistorien, idet de tyske invasionstropper meget overraskende anvendte faldskærmstropper i operativ krigsindsats - i øvrigt som det første sted i Danmark.

Tidligt om morgenen sås 9 transportfly af typen Junkers Ju52 fra 8. Staffel af Kampfgeschwader zu besonderen Verwendung (KG.z.b.V.) ind over Storstrømmen med retning mod Masnedø.

Transportmaskinerne var lettet fra Uetersen Flyveplads nordvest for Hamborg kl. 05.30 "Weserzeit", det vil sige kl. 04.30 dansk normaltid.

Oven over transportmaskinerne kredsede jagere og bombemaskiner, der skulle støtte og sikre angrebet.

Idet flyene var inde over Masnedø i en højde af ca. 150 meter, kastede faldskærmsoldaterne sig ud af flyene. Inden da havde aktionen været nøje overvejet af den tyske militære ledelse, idet man helst havde hemmeligholdt dette nye våbens antal, bevæbning og taktik indtil angrebet på Holland, Belgien og Frankrig ca. en måned senere.

Til sidst konkluderede man dog, at det var afgørende for besættelsen af Danmark, at have kontrollen over Storstrømsbroen, og at man derfor måtte ofre hemmeligholdelsen. Så sent som den 7. april om aftenen besluttede Hitler i samråd med general Jodl at indsætte styrken.

Landsætningen var imidlertid ikke foregået helt ubemærket. Kl. ca. 05.05 meldte Masnedøfort til såvel marinen som til Vordingborg Garnison, at tyske faldskærmstropper var landsat på og omkring banelinien.

Faldskærmsjægerne kom fra 4. Kompanie af 1. Fallschirmjäger Regiment, og hele styrken bestod af to delinger på tilsammen knapt 100 mand. Styrken var under kommando af kompagnichefen, hauptmann (kaptajn) Walter Gericke. Oberleutnant (premierløjtnant) Karl Stephan Tannert og leutnant (løjtnant) Alkmar von Hove var delingsførere.

Hauptmann Walter Gericke fik den 14. juni 1941 tildelt det tyske ridderkors, og var ved krigens slutning oberst og chef for en luftlandedivision. Gericke og von Hove er begge afgået ved døden for over 10 år siden.

Over for denne styrke stod de tabre forsvarere af Masnedøfort, 3 mand i alt, nemlig den civilt ansatte fortmester Henry Schmidt samt de to værnepligtige menige vedligeholdelsesfolk Adolf Kernwein og Olaf Jensen. De to værnepligtige havde godt nok et gevær (antikverede Remington M/1867), men ingen ammunition!

Under udspringet var de tyske faldskærmsjægere kun bevæbnet med en pistol, mens øvrige våben først skulle findes i de ligeledes nedkastede containere. For de toptrænede faldskærmsjægere tog det imidlertid ikke lang tid, før de var kampklare og gik i stilling.

Efter en kort parlamenteren, hvor de danske marinesoldater oplyste de tyske tropper om, at fortet lå i "mølpose", undersøgte og indtog tyskerne fortet.

Da fortet således var indtaget og sikret, blev der afskudt grønne lyspatroner, hvilket bevirkede at jagerne og bombemaskinerne trak væk.

Den nedkastede styrke faldskærmsjægere gjorde sig straks klar til et forventet modangreb fra garnisonen i Vordingborg. Garnisonen i Vordingborg bestod af 5. Regiment under kommando af oberst V.O. Harrel, som udsendte en ordre om "øjeblikkeligt at skride ind mod enhver fjendtlig fremrykning".

Styrken i Vordingborg bestod hovedsagelig af rekrutter, og regimentets befalingsmænd boede tilmed spredt omkring i selve Vordingborg by. Efter ca. 30 minutter havde man dog alligevel en sammenskrabet styrke af 19. Bataljon, som fik ordre til at gå i stilling sydvest for Vordingborg ved Hovedvej 2 nogenlunde ud for Vordingborg Jernbanestation.

Inden da kom imidlertid ordren til alle danske tropper, at de ikke skulle indlede kamp mod de tyske besættelsestropper.

Ordren var en beklagelig men naturlig og uundgåelig følge af en totalt forfejlet forsvarspolitik anført af partiet Det Radikale Venstre.

Umiddelbart efter kl. ca. 05.15 ankom en tysk stødtrop af III Bataljon af 305. Infanterie-Regiment i biler og på motorcykler ad landevejen fra syd og over Storstrømsbroen. Denne styrke var fragtet over med færgerne "Mecklenburg" og "Schwerin" på en anmeldt ekstratur fra Warnemünde til Gedser, for om nødvendigt at undsætte den nedkastede styrke faldskærmsjægere. Infanteristyrkens chef var oberst Albert Buck.

Da der var sikkerhed for, at Garnisonen i Vordingborg ikke gik til modangreb fortsatte infanteristyrken uden om Vordingborg og op gennem Sjælland.

Faldskærmsjægerne, forstærket med en deling med svære maskingeværer og to panserværnskanoner sikrede brofæstet og jernbanen indtil kl. 09.20, hvor 1. Kompagnie af 235. Pioner-Abteilung ankom og overtog brosikringen.

Falskærmsjægernes indsats var dermed ovre, og de blev transporteret væk.

En ubekræftet skrøne fortæller, at anvendelsen af faldskærmstropper mod Masnedøfort skyldtes en misforståelse. Før 9. april havde tyske officerer været på besøg i og omkring Vordingborg for, under dække som turister eller forretningsmænd, at kende forholdene på forhånd. Under et sådant besøg på et af byens værtshuse, skulle officererne have fået oplyst, at fortet var bevogtet af "hvide italienere".

I den tro, at de "hvide italienere" var en specialstyrke under kodenavn, besluttedes det at indsætte faldskærmsjægerne. Det viste sig senere, at de eneste hvide italienere, der var på fortet, var fortmesterens høns!

Denne skrøne er nu imidlertid endeligt afkræftet, men det gør ikke historien ringere.