Masnedøfort

Som led i en større, samlet plan for forsvaret af Sjælland var det planen at bygge et antal stillinger blandt andet til beherskelse af Smålandsfarvandet og Grønsund. Den officielle betegnelse for de sydligste af disse stillinger var "Smaalandsfarvands- og Grønsundstillingen.

 

Af denne planlagte stilling blev dog kun opført Masnedøfort samt Grønsundstillingen, der bestod af Borgsted Batteri og Hårbølle Batteri, begge placeret på den sydvestlige del af Møn.

 

Den vestlige del af Smålandsfarvandsstillingen bestående af Vejrø Fort og Helholm Batteri blev aldrig opført, da forsinkelser og fordyrelser på de øvrige stillinger opbrugte de bevilgede midler. Et meget ønsket batteri på Knudshoved Odde nåede aldrig med i lovens tekst.

 

Masnedøfort blev opført på vestsiden af Masnedø i årene fra 1912. Selv om fortet blev taget i brug af Hærens Kystartilleri og hejste kommando i 1915, så var de sidste detaljer ikke på plads før i 1918, hvor byggelederen kaptajn H.U. Ramsing kunne aflevere de sidste tegninger.

 

I øvrigt ses anlægget benævnt forskelligt: Masnedøfort, Masnedø Fort, Masnedøfortet, Masnedø Fortet eller blot Fortet, men her anvendes det officielle navn Masnedøfort, som det fremgår af de oprindelige tegninger og af det nu nedtagne messingskilt over hovedindgangen.

 

Det var velplaceret, hensigtsmæssigt konstrueret og armeret til at løse følgende opgaver:

 

1) at beskytte forbindelsen mellem Sjælland og Falster

2) at hindre fjendtlige styrker i at krydse Storstrømmen

3) at hindre fjendtlige flådestyrker i at trænge ind i Storstrømmen fra Grønsund

4) at beskytte egne flådestyrker i Flådebase Masnedsund

5) at støtte egne styrker i kamp på Falsters nordkyst eller i omegnen af Vordingborg

6) at beskytte jernbaneknudepunkt Vordingborg/Masnedsund

7) endeligt tænkte man forbløffende nok allerede i 1909 på, at fortet også skulle kunne holde en eventuel bro fra Falster under ild (Storstrømsbroen åbnedes først i 1937).

 

Den planlagte anlæggelse af en flådebase ved Masnedsund/Masnedø blev udskudt og til sidst helt skrinlagt.

 

- (bygget 1914 - 15) havde til opgave at bestryge det minefelt, der skulle spærre Grønsund mod indtrængning sydfra. Batteriet var et åbent firkantet jordværk bestykket med 2 stk. 75 mm hurtigskydende stålkanoner M/1913 opstillet på betonbriske.

 

Anlægget blev i 2001 købt af Storstrøms Amt, idet én af kasematerne tænktes anvendt til overvintringssted for flagermus.

 

 Borgsted Batteri

 

- (bygget i 1917) var et noget kraftigere værk i såvel bygnings- som artillerimæssig forstand. Bestykningen bestod af 2 stk. 120 mm hurtigskydende stålkanoner M/1912, 2 stk. 75 mm hurtigskydende stålkanoner M/1916 samt 6 stk. 8 mm rekylgeværer M/1903.

 

De to 120 mm stålkanoner blev af tyskerne under besættelsen flyttet til et nyt batteri ved Gedser, hvor de blev prøveskudt den 18. juni 1941.

 

Det nu nedlagte batteri blev i 2003 solgt og er i dag i privat eje.